Politik om persondata
Personoplysninger og loven Når du giver personlige oplysninger til en offentlig myndighed over internettet, er du beskyttet af persondataloven mod misbrug. Loven sætter snævre grænser for hvilke data der må indsamles, og hvad de må bruges til. Der er også strenge regler for hvem jobcentrene må udlevere dine personoplysninger til. Som dataansvarlige er Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobcentrene under tilsyn af Datatilsynet, som er klageinstans i persondata-sager. Hvis du vil klage over jobcentrenes edb-behandling af dine persondata, skal klagen sendes til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K. Når jobcentrene behandler personoplysninger Jobcentrene får typisk oplysningerne fra dig selv ved at du giver dem til jobcentret eller indtaster dem på en hjemmeside. Jobcentrene udveksler også oplysninger med Arbejdsmarkedsstyrelsen, med Beskæftigelsesministeriets andre enheder, med kommuner, amter, a-kasser, uddannelses- og aktiveringsudbydere, nuværende og tidligere arbejdsgivere, konsulentfirmaer med flere. Oplysningerne bruges til at sikre korrekt og effektiv behandling af den enkeltes sager. Men de bruges også til kontrol, statistik, analyser og forskning. Resultaterne gør det muligt for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Folketinget at tilrettelægge en hensigtsmæssig arbejdsmarkedspolitik. I forbindelse med en klagesag (hvis du klager over en afgørelse, fx en jobplan) kan oplysninger om dig blive videregivet til de relevante klageinstanser mv.: Beskæftigelsesministeriets enheder og Beskæftigelsesankenævnet. Jobcentrene har pligt til at behandle de oplysninger de har om dig, med fortrolighed. Det samme gælder de myndigheder og institutioner de udveksler oplysninger med. Dine rettigheder Du har ret til hos jobcentret at få oplyst hvilke persondata de har om dig. Du har også mulighed for at få rettet, blokeret og i særlige tilfælde slettet oplysninger, der er forkerte eller vildledende. Private oplysninger Elektroniske henvendelser via hjemmesiden sendes ikke krypterede (dvs. gjort ulæselige for uvedkommende), medmindre det tydeligt er angivet. Hvis din henvendelse indeholder oplysninger som du mener skal beskyttes, fx om private forhold, bør du sende det med almindelig post i stedet for e-mail. Når du surfer på hjemmesiden Når du browser på nettet, efterlader du dig et "elektronisk spor", som afslører, hvor du har været. Dette spor opstår fordi din browser sender informationer til en server, fx "Jeg vil gerne se siden, der hører til adressen www.jobnet.dk". Sammen med denne forespørgsel sender din browser nogle andre informationer til vores server, herunder bl.a. din såkaldte ip-adresse, oplysninger om browserfabrikat, samt hvilken side du sidst så. Når du har besøgt www.jobnet.dk, vil vi altså vide følgende om dig: Disse oplysninger analyseres aldrig på individ-niveau, men bruges kun til generelle analyser. Du kan skjule oplysninger Personlige oplysninger i dit CV er som udgangspunkt skjult for andre end dig selv og jobcentret. Hvis en arbejdsgiver finder dit CV interessant kan de kontakte dig via Jobnet. Du skal logge på Jobnet for at se og reagere på henvendelser fra arbejdsgivere. Erfaringsmæssigt øger det dog dine chancer for at blive kontaktet af en arbejdsgiver, hvis du vælger ikke at skjule navn, adresse mv. Mere information Reglerne om dine rettigheder findes i §§ 31, 35 og 37 i persondataloven. Du kan finde hele loven på Retsinformation åp www.retsinformation.dk og en beskrivelse af reglerne på biblioteket eller på Datatilsynets hjemmeside på www.datatilsynet.dk.
Du kan også nægte at lade jobcentret indsamle og edb-behandle dine personoplysninger - men det kan betyde at du mister rettigheder, fx retten til dagpenge.
